Randers-formand: Colin Todd er ikke fyringstruet

Randers-formand: Colin Todd er ikke fyringstruet

999
0
DEL

Randers FC har været meget i medierne den seneste tid, grundet trekantsdramaet med Keller, Borring og Borrings kone. De seneste meldinger er gået på, at ledelsen ville erstatte cheftræner Colin Todd, da han ikke vil bruge sin tidligere anfører efter sagen. Dette afvises nu af Randers-formanden Svend Lynge Jørgensen.

svend Lynge Jørgensen afviser at der er  overvejelser om at fyre Colin Todd og siger dermed at man vil acceptere, at cheftræneren ikke vil bruge Christian Keller.

Klubben gav ellers Colin Todd en advarsel, efter trænerens udtalelser om trekantsdramaet, hvor han sagde at Keller ikke ville kunne genvinde trænerens respekt. Sagen har indtil videre ført til en kontraktophævelse med Jonas Borring, og en foreløbig udelukkelse af Christian Keller fra førsteholdets kampe.

Formand Svend Lynge Jørgensen giver en forklaring på situationen i et interview med BT:

– Vi kan til en vis grad acceptere, at han går ud og siger, at Christian Keller ikke kommer til at spille så længe, han er træner. Jeg synes, det var unødvendigt, men han syntes, det var nødvendigt af hensyn til truppen. Det er hans vurdering, og det accepterer vi. Vi accepterer også, at han ikke vil bruge Keller. Men vi accepterer ikke, at han går ud og kritiserer ledelsens håndtering af sagen, siger Jørgensen til BT.

Læs også: Keller forstår ikke Colin Todd

Træneren er dog ikke fyringstruet ifølge formanden:

– Nej. For hvad er så det næste, når han sætter et hold, vi ikke bryder os om? Det er ikke til diskussion. Hvis jeg var træner et sted og andre ville sætte mit hold, gad jeg sgu da heller ikke være træner. Dét vil vi ikke, og vi respekterer det, som det er, siger Randers-chefen.

Lynge Jørgensen slår fast, at klubben ikke kan fyre Keller, så han må spille på reserveholdet så længe Todd ikke vil bruge ham.

INGEN KOMMENTARER