Kongeklubbens walisiske stjerne, Gareth Bale, kan se frem til en pause på sidelinjen efter, at han pådrog sig en skade i weekendens kamp. Dette bekræftede spillerens arbejdsgiver i en pressemeddelelse i dag.
Den 26-årige offensivspiller har i den seneste periode været i storform for Los Blancos, hvor han så sent som i denne weekend fandt frem til netmaskerne mod Sporting Gijon. Weekenden før denne scorede den dyre waliser et hattrick i Zinedine Zidanes debut som Real Madrid-træner.
Derfor må det ærgre både Bale og den spanske hovedstadsklub, at spilleren nu er ude med en muskelskade.
– Efter prøver på Gareth Bale på Universitetshospital Sanitas La Moraleja, er spilleren blev diagnosticeret med en muskelskade i soleus i højre ben. Alvorligheden af skaden kommer an på, hvordan den udvikler sig, lyder den officielle melding fra La Ligas nuværende nummer tre.
Den tidligere Tottenham-profil har i denne sæson imponeret stort med 13 mål og otte assists i 14 ligaoptrædener for de spanske mastodonter.








