I årets første træningskamp tabte AGF 1-0 til Esbjerg. Riddersholm må altså vente på sin første sejr minimum til den 31. januar, hvor holdet møder FK Jablonec.
Det var hjemmeholdets Marco Lund, der stod for kampens enlige scoring i en kamp, hvor begge mandskaber var mødt talstærkt op.
AGF fik giver en halvleg til prøvespillerne Abdul Latif Anabila og Gaël Bella Ondoua, som spillede på den centrale midtbane.
Esbjerg kom bedst fra start, og fik bragt sig foran efter 20 minutter efter et hjørnespark.
Aarhusianerne kom bedre med i den sidste halvdel af første halvleg, dog uden at skabe de store chancer.
I 2. halvleg blev det temmelig jævnbyrdigt. Kim Aabech følte sig snydt for et straffespark og senere var prøvespilleren Latif tæt på at udligne.
I de sidste minutter kom både Mick van Buren og Lasse Rise desuden til store muligheder, men kampen endte 1-0 til Esbjerg.








