Den tidligere brasilianske verdensstjerne mener, at den nye mand der bør tage over i Real Madrid, skal være franske Zinedine Zidane.
Rafa Benitez tid på Santiago Bernabeu har været hektisk, og han har ofte følt vreden fra tilhængerne, og de spydige kommentarer fra den spanske presse. Senest efter lørdagens nederlag på 0-4 til ærkerivalerne fra FC Barcelona.
Rafa Benitez i stormvejr efter El Clasico
Presset på Benitez kommer fra alle sider, og nu melder en tidligere Barcelona-stjerne sig også i det kor, der synger på en ny træner i den spanske kongeklub.
Brasilianske Rivaldo, der i sin aktive karriere spillede for Barcelona, ønsker Barcelona tillykke med sejren på sin Instagram profil, og får i samme omgang givet udtryk for, at han mener Zindedine Zidane bør tage over for Rafa Benitez i Real Madrid.
– Tillykke til alle spillerne fra Barcelona, det var et rent fodboldshow mod Real Madrid, skriver Rivaldo og fortsætter.
– Real Madrid har allerede en ny træner i Zidane. Jeg tror det er på tide at give Zidane chancen, ligesom Barcelona har gjort det med Pep Guardiola og Luis Enrique.