Et gammelt ordsprog siger, at man ikke må sælge skindet før bjørnen er skudt. Dette ordsprog lever Bayern Müchens kant-spiller, Arjen Robben, i den grad op til.
Kombinationen af Dortmunds 3-1-nederlag i fredags og Bayern Münchens 3-1-sejr over Schalke i går, har givet Bayern München på førstepladsen et forspring på otte point til Dortmund på andenpladsen i Bundesligaen. Bayern Münschens målscore er desuden markant bedre end Dortmunds.
På trods af det efterhånden enorme forspring til Bayern München, så nægter Arjen Robben at tage munden for fuld og kalde mesterskabet en sikkerhed.
– Det er godt, men der er ikke mere end det. Vi bliver nødt til kun at tænke på os selv. Jeg tror der bliver tale om kamp til stregen, lige til det sidste. Dortmund har et godt hold og nederlaget i Hamborg ændrer ingenting. De tabte kampen og de tabte point. Det er nødvendigt at udnytte, som vi gjorde mod Schalke.
Selvom Bayern vandt med to mål, så var gårsdagens sejr den absolut mest hårdttjente i sæsonen for Bayern München. Schalke spillede lige op med gæsterne fra Bayern München på mange områder og i flere situationer. På trods af fremragende spil fra hjemmeholdets side, så lykkedes det altså Bayern München at score tre mål, hvor hjemmeholdet kun formåede at score et enkelt.
– Sådan skal det også være, ellers virker det ikke. Det var også trænerens besked inden kampen: Hvis du ønsker at opnå noget, så skal man altid gøre sit bedste.
– Vi havde en periode i første halvleg, hvor vi tabte kontrollen. Vi lod Schalke komme frem til farlige kontra-angreb alt for let. Det var meget bedre i anden halvleg, hvor vi havde mere kontrol over bolden. Vi lod bolden gøre arbejder for os, hvilket gav os sejren til sidst, udtalte altså Arjen Robben.








