– Rønnow var Brøndbys bedste

– Rønnow var Brøndbys bedste

1608
0
DEL

Magnus Eriksson roser holdkammeraten Frederik Rønnow for en flot præstation ude mod F.C. København. Brøndby kunne hurtigt have været bagud med 2-0, hvis det ikke var for holdets målvogter, mener den svenske midtbanespiller. Rønnow selv var imidlertid skuffet over resultatet. 

Brøndby IF tabte med 2-0 ude mod F.C. København søndag aften på to mål af ombejlede Nicolai Jørgensen.

Frederik Rønnow fik dog holdt ærkerivalerne fra at score yderligere med en god præstation mellem stængerne og store redninger særligt i første halvleg.

Det anerkendes af holdkammeraten Magnus Eriksson, der så Rønnow som Brøndbys bedste mand på dagen.

– Han var vores bedste mand i dag (i går, red.). Det kunne være blevet 2-0 tidligt i kampen, men Frederik står en rigtig god kamp. Det var nogle vigtige redninger, og han holdt os inde i kampen med sin stærke præstation, siger Magnus Eriksson til Brøndbys hjemmeside.

Læs også: Troværdig avis erfarer: Mourinho på plads i United

Rønnow selv var imidlertid skuffet over kampens udfald i Telia Parken. Han følte, at de blågule var efter københavnerne i løbet af de første 45 minutter, mens de i anden halvleg kom bedre med.

– De kom bedre ud i første halvleg, end vi gør. Det gør, at de får lagt et stort tryk tidligt i kampen og har momentum fra start. Vi spillede os ikke godt nok ud af presset, som vi har gjort i de seneste kampe. Det gør, at de har overtaget og får det straffespark, som de scorer på i første halvleg, siger Rønnow til klubbens egen hjemmeside.

Læs også: Karakterbog: F.C. København – Brøndby IF

– Vores anden halvleg var bedre. Desværre scorede de på en omstilling i vores bedste periode af kampen, og det lukkede tingene. Vi skal tage de gode ting med fra anden halvleg og rette fokus mod onsdag, hvor vi skal stå sammen som hold og levere en præstation fyldt med energi og fight, slutter Brøndby-keeperen.

Allerede onsdag er det atter tid til derby, når Brøndby IF tager imod F.C. København i returopgøret til pokalsemifinalen. De blågule har et godt udgangspunkt med 1-1 fra kampen i Telia Parken.

Læs også: Brøndby-profil ovenpå derby-nederlag: Vi har ikke læst på vores lektie

INGEN KOMMENTARER