Ronald Koeman med stikpille til Arsene Wenger: Du vinder ikke Premier League

Ronald Koeman med stikpille til Arsene Wenger: Du vinder ikke Premier League

740
0
DEL

Ronald Koemans Southampton tørner sammen med Arsene Wengers Arsenal i det sene opgør i forbindelse med Boxing Day. I den forbindelse har Ronald Koeman, forud for kampen, været ude og sige, at Arsene Wenger og Arsenal ikke er favoritter til at vinde Premier League i denne sæson.

Der er snart gået 12 år siden Arsenals seneste Premier League-titel. Dengang, i 2004, gik de til gengæld også ubesejret gennem hele sæsonen. Sidste mandag blev deres forspring til Manchester City på tredjepladsen forøget til fire point, fordi de slog selv samme Manchester City med 2-1. Leicester besidder dog stadig førstepladsen i Premier League.

I aften tørner Arsenal som sagt sammen med Southampton, der har Ronald Koeman, der om nogle ved noget om succes, i trænersædet. Han har således vundet La Liga fire gange med FC Barcelona som spiller og tre hollandske mesterskaber som træner. Da han blev spurgt om, hvorvidt Arsenal kan fejre et Premier League-mesterskab i maj, svarede han som følger.

– Nej. Jeg tror der er flere hold, som kan ende på toppen. Vi er endnu ikke halvvejs gennem sæsonen. De er dog stærkere end de var sidste år. Det er sværere at vinde over Arsenal end det var sidste sæson.

– Efter min mening, så er de mere et kontra-hold, end de har været før.

– De blev dominerede af City, men de bedste chancer tilfaldt alligevel Arsenal, fordi en af deres største styrkepunkter er deres hurtige omstillinger, som kommer af deres gode bevægelighed og hurtige spillere.

– Det var godt gjort, at de formåede at udøve en “plan b”. Det er en af grundene til, at de har opnået gode resultater i de seneste par uger.

Southampton befinder sig i den modsatte grøft og nærmer sig faktisk en kamp om at undgå nedrykning. I sidste uge kom deres stime af kampe uden sejr op på seks, da man tabte til Tottenham på hjemmebane.

Den 52-årige Koeman frygter, at især Mesut Özil, der har været brandvarm på det seneste, kan gnide salt i Southamptons sår. Koeman har udvalgt Özil som Arsenals største trussel, som følge af kampen imod Manchester City, hvor han stod for oplægget til begge mål.

– Jeg kan godt lide Özil. Jeg kan godt lide at se ham spille. Han er en god spiller.

– Han er en spiller, der er svær at forsvare sig imod.

– Jeg er ikke vild med at sætte en enkelt spiller op imod ham. Han spiller en fri rolle på banen, hvor han spiller i mellem linjerne. Når Arsenal har bolden, så er han vigtig for deres offensive spil.

Koeman byder ydermere låne-målmanden, Maarten Stekelenburg, tilbage i truppen. Den hollandske målmand gik glip af kampene imod Crystal Palace og Tottenham, som følge af en tå-skade.

Paulo Gazzaniga har dog imponeret i Stekelenburgs fravær. Det naturlige førstevalg, Fraser Forster er også på vej tilbage. Han var således i stand til at træne med førsteholdet i løbet af den forgangne uge. Derfor kunne den hollandske landsholdsmålmands position i startopstillingen godt virke vakkelvorn, men Stekelenburg er dog selvsikker. Han håber sågar på, at en permanent aftale kan komme i hus, så han kan fortsætte tilværelsen på sydkysten, når hans leje-ophold i Southampton ender til sommer. Stekelenburg er ejet af Fulham.

– Jeg er bare glad for den chance, jeg er blevet givet her. De har givet mig spilletid og jeg ved, hvorfor jeg er kommet på holdkortet her, siger Stekelenburg med et strejf af selvtillid og arrogance.

– Fraser er skadet og vi må vente og se, hvad der sker. Så længe jeg spiller, så vil jeg give mig 100 % for holdet og så må vi se, hvad der sker.

 

 

INGEN KOMMENTARER