For præcis en uge siden vandt Lionel Messi sin femte Ballon d’Or ved prisuddelingen i Zürich. Nu fortæller Ronaldo, at argentineren havde sproglige problemer ved ceremonien, hvorfor Ronaldo hjalp ham, og Cristiano selv regner med at blive betalt for hjælpen.
Messi sikrede sig for syv dage siden hæderen som verdens bedste fodboldspiller. Det var femte gang, at prisen gik til den lille argentiner. Med i opløbet til titlen var naturligvis Cristiano Ronaldo, og han fortalte i går, at han hjalp argentineren med den engelske sprogbarriere.
Ronaldo forventer, at Messi betaler ham for hans hjælp.
– Da vi var på scenen, talte hverken Neymar eller Messi engelsk, så jeg oversatte for dem – Messi skylder mig, sagde Ronaldo med et glimt i øjet ifølge Goal.com til reportere efter Real Madrids 5-1 sejr over Gijon.
Læs også: Ronaldo: Hvis jeg ville sparke ham ned, havde han ikke rejst sig
Der er blevet skrevet meget om de to superstjerners forhold til hinanden. De to undlod at stemme på hinanden ved Ballon d’Or-uddelingen, men Ronaldo beretter, at forholdet mellem dem er bedre end nogensinde.
– Vi er blevet tættere. Vi har altid nydt godt af vores gode forhold, men i de seneste par år er vi nok blevet en smule tættere, fortalte den portugisiske landsholdsanfører.
Ronaldo scorede to gange i gårsdagens 5-1 sejr.
Læs også: Ronaldo: Real Madrid foretrækker Zidane fremfor Benitez








