Wayne Rooney blev af Louis van Gaal bedt om at holde en motiverende tale inden Manchester Uniteds derbybrag mod bysbørnene fra Manchester City. En holdtale, som Rooney har holdt en gang før, og som dengang også udmøntede sig i en vital sejr.
Manchester United-kaptajnen Wayne Rooney har ikke været i aktion i mere end en måned grundet en knæskade, men selvom landsholdsangriberen ikke kunne hjælpe holdet inde på banen i derbyet ude mod Manchester City i weekenden, så hjalp han til, dér hvor en ægte anfører kan bidrage.
M.E.N. Sport mener at vide, at Louis van Gaal bad Wayne Rooney om at komme ned i omklædningsrummet, hvilket i sig selv er temmelig usædvanligt, da der ingen adgang er for folk, som ikke er med i kamptruppen.
Manchester United-manageren havde bedt holdets anfører holde en tale, som kunne motivere og piske spillerne, inden de løb på banen på Etihad Stadium, hvor ærkerivalerne fra Manchester City ventede.
De Røde Djævle vandt som bekendt 1-0 på et mål af kometen Marcus Rashford, og derfor virkede taktikken med at bringe Wayne Rooney i spil nede i korridorrene tydeligvis.
Det er ikke første gang, at Wayne Rooney var blevet bedt om at opildne sine holdkammerater før en vigtig kamp. Tilbage i sidste sæson gav han også en motiverende tale til United-truppen, aftenen før de skulle på banen mod Tottenham Hotspur. Manchester United vandt stensikkert 3-0.
Faktisk er der flere eksempler på motiverende holdtaler fra Wayne Rooney tilbage i sidste sæson. I et interview med Gary Neville sidste år afslørede han:
Læs også: Shelvey om Benitez’ træning: Som at gå i skole
– Jeg har holdt et par stykker (af holdtaler, red.) genem sæsonen for at være ærlig. Nogle spillere snakkede særligt om én, hvor vi lige var blevet slået ud af FA Cuppen på hjemmebane mod Arsenal, og der var vi bogstavelig talt ude af alle turneringer.
– Vores hovedfokus var at slutte så højt som muligt i tabellen, og så havde vi en Liverpool-kamp og en Manchester City-kamp forude, så jeg vidste, at vi havde nogle svære kampe i vente. Derfor påmindede jeg spillerne om, hvilken fodboldklub vi spiller for, og hvilke standarder den har, og at vi skal ud og nå vores mål, forklarede Wayne Rooney videre dengang.
Læs også: Medie: Guardiola vil tage Thiago med sig – igen
– Jeg spurgte spillerne, om nogen havde noget at sige, så det lå ligesom mellem linjerne. Vi spillede godt og vandt kampen (over Tottenham, red.).
– Jeg føler, at jeg som kaptajn var forpligtet til at lade alle vide, hvad vi skulle fokusere på fra det tidspunkt og helt til sæsonafslutning, og at vi har et velfungerende omklædningsrum.
– Man vidste, hvordan det var, når man stod op foran alle. De drillede lidt, men da jeg talte, var gutterne fuldt fokuseret og hørte efter, og derefter gik vi ud og fik en god stime.
Læs også: Medie: Brøndby-spiller ønsket hos de svenske mestre