Rooney tager LvG i forsvar: Unfair kun at give manageren skylden

Rooney tager LvG i forsvar: Unfair kun at give manageren skylden

661
0
DEL

Wayne Rooney mener ikke, det er fair kun at give Louis van Gaal skylden for svigtende resultater og dårligt spil. Spillerne må også tage ansvar, mener United-anføreren. 

Kritikken har haglet ned over Louis van Gaal i denne sæson. Spillet har været for omstændigt, taktisk låst og kedeligt, og resultaterne er heller ikke levet op til de tårnhøje forventninger i en klub som Manchester United.

Men spørger man anfører Wayne Rooney, så er kritikken af hollænderen alt for hård. I stedet bør man kigge på spillerne, som har et enormt ansvar.

– Det er unfair at sige, at det hele falder tilbage på manageren, siger Wayne Rooney ifølge Goal.com.

Læs også: Wenger bekræfter: Lejesvend bliver kaldt hjem til Emirates

– Vi er på banen, så spillerne er nødt til at tage en masse ansvar for præstationerne og resultaterne.

– Vi er nødt til at stå op og tage imod kritikken, når den kommer. Vi ønsker at vinde. Vi ønsker selvfølgelig altid at vinde, og vi prøver, forklarer Rooney.

– Selv når man giver sig 100 procent, så kaster det ikke altid noget af sig.

Fredagens FA Cup-kamp ude mod Derby blev en opløftende af slagsen i Manchester United-lejren. Holdet vandt 1-3 efter en god anden halvleg, og det skyldtes blandt andet den frihed, Louis van Gaal gav spillerne, mener holdets kaptajn.

Læs også: Bookmaker: Liverpools fem alternativer til Teixeira

– Manageren gav os en masse frihed til at gå ud og spille, og jeg tror, man kunne se forskellen på holdet, siger Rooney til slut i interviewet.

Wayne Rooney er inde i en god målstime for første gang i lang tid. Seks mål er det blevet til i de seneste seks kampe.

INGEN KOMMENTARER