Rygte: Åge Hareide afløser Morten Olsen som landstræner

Rygte: Åge Hareide afløser Morten Olsen som landstræner

1131
0
DEL

Ifølge Politikens oplysninger bliver det nordmanden Åge Hareide, der bliver landstræner for Danmark efter Morten Olsen.

Morten Olsen bekendtgjorde, som det var forventet, sit øjeblikkelige stop som dansk landstræner efter 2-2-kampen mod Sverige i går aftes. Danmark formåede ikke at kvalificere sig til EM via de to play-off-kampe, hvoraf den sidste blev spillet i går. Denne kamp skulle altså ikke alene vise sig at blive Danmarks endeligt i EM-sammenhæng, men også endestationen for Morten Olsen som landstræner. En ny mand skal derfor køres i stilling. Ifølge Politiken hedder denne mand Åge Hareide og kommer fra Norge.

Hvis man skal tro Politikens oplysninger, så er der allerede en aftale på plads med den nuværende træner for Malmö FF.

Nordmanden, der faktisk har en fortid i dansk fodbold og Brøndby, har haft stor succes med sit nuværende mandskab Malmö FF. Hans periode som træner har blandt andet medført flere svenske mesterskaber og imponerende resultater i europæisk sammenhæng.

INGEN KOMMENTARER