Rygte: Chelsea har indstillet sigtekornet på Carlos Bacca

Rygte: Chelsea har indstillet sigtekornet på Carlos Bacca

1163
0
DEL

Chelsea skulle eftersigende holde et vågent øje med AC Milan-angriberen Carlos Bacca, der er vurderet til omkring 300 millioner kroner. Han skulle eftersigende være manden, der kan sparke gang i Chelseas transfervindue.

London-klubben overvejer eftersigende flere muligheder, der kan give den offensive del af holdet et løft. Navnene på den liste skulle eftersigende være Jamie Vardy fra Leicester, Jackson Martinez fra Atletico Madrid og nu altså også Carlos Bacca fra AC Milan.

Chelseas tekniske direktør, Michael Emenalo, skal holde en serie møder i denne uge, der skal munde ud i en handlingsplan for, hvordan man skal håndtere Bacca-sagen.

Premier League-mestrene kunne møde modstand fra eksempelvist Liverpool, hvis de altså skulle nærme sig Carlos Bacca.

Chelsea har allerede en colombianer på holdkortet, nemlig Radamel Falcao, der ingenlunde har slået igennem i London-klubben. Falcao er dog kun til låns i London-klubben, hvilket nok er meget heldigt for Chelsea. I løbet af sit ophold har han således kun scoret et enkelt mål og i øvrigt kæmpet en del med skader.

Det, at Falcao stadigvæk står på holdkortet, kunne dog hjælpe med at lokke Bacca til klubben, hvis rygterne vel at mærke bliver til virkelighed.

Diego Costa er i skrivende stund den eneste angriber, der er fir for fight i Chelsea. Holdets andetvalg, Loic Remy, er også ramt af en skade i øjeblikket.

Chelsea-træneren, Guus Hiddink, har udvalgt FA Cuppen som Chelseas primære vej til toppen af engelsk fodbold i denne sæson, men nægter fortsat at opgive håbet om en plads i top-4.

Chelsea har desuden Champions League at se til. De skal således møde Paris Saint-Germain i 1/8-finalerne. Dette kunne også være attraktivt for Carlos Bacca, der sidste år vandt Europa League med Sevilla. Hans nuværende hold, AC Milan, er ikke repræsenteret i hverken Europa League eller Champions League i år, så hvis han vil prøves af på den store scene, er Chelsea ikke noget dårligt bud.

INGEN KOMMENTARER