Sambabold.dk med officiel undskyldning til Brøndby-fangruppe efter fejlcitering

Sambabold.dk med officiel undskyldning til Brøndby-fangruppe efter fejlcitering

2298
2
DEL

Vi vil her på Sambabold.dk gerne beklage, at Brøndby-fangruppen Brøndby Supporters Trust er blevet angivet som kilde til et citat, som Alpha står bag. 

Søndag bragte Sambabold.dk en artikel omhandlende Brøndby IFs stadionrettigheder. I artiklen henviste vi til et citat, der var afgivet af fangruppen Alpha på Facebook-siden Alle Hader Os, men vi kom på beklagelig vis til at angive Brøndby Supporters Trust som afsender.

Citatet handlede om, at fangruppen på ingen tænkelig måde ville acceptere et salg af stadionnavnet til en ekstern sponsor.

Fejlen er meget beklagelig, og en officiel og dybtfølt undskyldning gives hermed til Brøndby Supporters Trust.

Fejlen er givetvis opstået som følge af, at vi skrev en anden artikel, hvor Brøndby Supporters Trust havde udtalt sig, og de to fangruppenavne må undertegnede have forvekslet i farten.

For fremtiden vil Sambabold.dk bestræbe sig på helt at undgå fejl som disse, så vores journalistiske og formidlende troværdighed opretholdes så høj, som det overhovedet er ladsiggørligt.

Artiklen, der er tale om, er naturligvis rettet, således at Brøndby Supporters Trust ikke længere fremgå som afsender af citatet.

Du kan læse artiklen her.

2 KOMMENTARER

  1. Hvorfor skulle man læse endnu en af jer fejlbehæftede artikler. Den her side sejler jo – I laver bare alt for mange fejl til. at man kan tage jer alvorligt!

Comments are closed.