Kasper Schmeichel rygtes til Liverpool allerede i dette transfervindue. Det mener hans målmandskollega Mark Schwarzer ikke kan lade sig gøre, og han kalder det umuligt i dette transfervindue.
Kasper Schmeichel er fast mand for Leicester, der lige nu sensationelt indtager førstepladsen i Premier League. Danskeren rygtes nu til Liverpool, der ligger 13 point bag førerholdet.
Kasper Schmeichels holdkammerat Mark Schwarzer afviser dog, at det skifte kan komme på tale.
– Jeg kan ikke se Leicester lade ham gå, især ikke på dette tidspunkt af sæsonen. Som jeg ser det, er det umuligt, siger den 43-årige målmand og fortsætter:
– Måske kan det ske efter sæsonen. Vi må se, hvad der sker med klubben, men jeg kan ikke se Leicester lade Kasper gå, afslutter veteranen.
Kasper Schmeichel har vogtet buret i Premier League, hvor Mark Schwarzer stadig har sin første ligaoptræden til gode. Han har dog fået tre kampe i Capital One-cuppen.