Scolari: Ingen skam at tabe 3-0 til Barca

Scolari: Ingen skam at tabe 3-0 til Barca

816
0
DEL

Felipe Scolari mener ikke, at dagens nederlag på 3-0 i semifinalen ved VM for klubhold er en skam, og han sammenligner dagens resultat med, at Real Madrid tabte hele 4-0 til samme modstander fra FC Barcelona.

Barcelona tog i dag en forholdsvis let sejr, da holdet vandt med 3-0 over Guangzhou. Der er dog positive elementer, som træneren for det kinesiske hold tager med sig videre fra kampen, og Felipe Scolari mener således ikke, at nederlaget på 3-0 er en skam.

– At blive slået 3-0 af Barca er ikke anderledes end, hvad der sker for andre store klubber. Jeg vil bare takke mit hold for deres indsats. Selvom Barca var uden to af deres bedste spillere, er deres stil og kvalitet uomtvistelig, siger Scolari ifølge Marca

– Det kan godt være, at vi tabte 3-0, men i det mindste tabte vi ikke med 4 mål. Det gjorde Real Madrid. Det har altid været et hold, jeg har nydt at se på, og jeg kan stadig lide dem, selvom de slog os. Vi har et godt hold, og vi spillede godt, men vi er et niveau under de bedste hold i verden, afslutter brasilianeren.

Med dagens nederlag til Barcelona er Scolari og Guangzhou ude af turneringen, men selvom det blev til et klart nederlag i dag, så er træneren altså tilfreds med indsatsen.

INGEN KOMMENTARER