Marc Bartra har ikke fået meget spilletid i FC Barcelona i denne sæson, og derfor er det klart, hvis forsvarsspilleren lige nu overvejer sin fremtid, og Sevilla skulle være klar til at leje Barcelona-forsvaren.
Den spanske sportsavis Sport rapporterer således, at Sevilla har henvendt sig til Barcelona med henblik på at leje den unge forsvarsspiller.
Efterspørgslen kommer efter, at en af Sevillas profiler i forsvaret, Marco Andreolli er blevet langtidsskadet, og det her nu fået andaluserne til at opsøge Marc Bartra i Barcelona.
Ifølge Sport vil Luis Enrique dog ikke slippe Marc Bartra, og derfor kan Sevilla godt få problemer med at hente den spanske forsvarsspiller, der ikke har fået chancen særlig meget i Barcelona på det seneste.
Marc Bartra har spillet seks A-landskampe for Spanien, og derudover er det blevet til en række kampe for Barcelonas førstehold. Frikøbsklausulen skulle ligge på omkring 90 millioner for forsvarsspilleren.








