Stokes midterforsvarer Ryan Shawcross udgik af opgøret mod Leicester forleden med en rygskade, der ser ud til at holde ham ude i op til en måned.
Stoke møder tirsdag Liverpool i den anden kamp i semifinalen af Capital One Cuppen. Det bliver dog uden Shawcross på banen, da han lider af en rygskade.
Stoke-manager Mark Hughes er ærgerlig over skaden, men ser også positivt på tingene:
– Gudskelov er det ikke en gentagelse af den skade, der krævede operation, så det er positivt. Men desværre er hans muskler let beskadiget og i øjeblikket ser det ud til at han er ude i tre til fire uger, siger manageren ifølge Sky Sports.
Læs også: Bojan: Champions League er målet for Stoke
Stoke tager til Anfield med et 1-0-nederlag fra den første semifinale i bagagen.