Simon Kjær om debut-mål: Vildt på flere måder

Simon Kjær om debut-mål: Vildt på flere måder

1148
0
DEL

Simon Kjær, der også tørner ud for det danske landshold, udtrykker glæde over sit første mål i sin klub, Fenerbahce. Selve målet var dog en anelse voldsomt, fordi Simon Kjær, i forbindelse med målet, stødte sammen med Sivasspors målmand.

Simon Kjær satte i forgårs punktum for et flot efterår i Tyrkiet. Han scorede således sit første mål for Fenerbahce og blev dermed matchvinder i forbindelse med 2-1-sejren over Sivasspor.

Kjær satsede hele butikken for at nå frem til et indlæg, hvilket resulterede i at han, samtidig med at heade bolden i mål, stødte sammen med udebaneholdets målmand, hvorfor Kjær måtte en tur i græsset.

– Det føltes også lidt vildt på flere måder, for målmanden kommer ud og bokser mig ret solidt lige i tindingen. Jeg så bolden gå ind, men var faktisk lidt små-groggy lige bagefter og var simpelthen nødt til lige at blive liggende et øjeblik. Og så var det selvfølgelig vildt dejligt at få scoret mit første mål for Fenerbahce, som samtidig afgør kampen, udtaler Kjær ifølge bold.dk.

Den 26-årige forsvars kleppert glæder sig over at have fået hul på bylden for sin nye klub og siger i den forbindelse, at det også giver et boost på selvtilliden. Han siger også, at det faktisk har været tæt på mange gange, hvorfor det var ekstra dejligt, rent faktisk at score.

– Det giver helt sikkert ekstra selvtillid at score, selv om det jo ikke er min første og vigtigste opgave som forsvarsspiller. Så personligt tæller vores mange cleansheets og status som rækkens bedste forsvar indtil nu rigtigt højt.

– Jeg har været tæt på at score et par gange, så det er dejligt, når det lykkes. Jeg ved egentlig ikke helt, om det ændrer andet, end at jeg måske er en smule skarpere til at søge bolden og blive mere målfarlig, når man lige har scoret. Noget af det er held og tilfældigheder på dødbolde, for jeg tager jo altid de løb i feltet, som jeg får tildelt, og så er jeg jo ikke herre over, om det nu også er det område, bolden sparkes ind i, fortsætter Kjær.

I sidste sæson, hvor Simon Kjær spillede for franske Lille, scorede den robuste dansker faktisk hele fire mål, hvilket vidner om et noget større offensivt ansvar. I Lille stod danskeren eksempelvist også, af og til, for de direkte frispark. Han siger dog at konkurrencen i den tyrkiske storklub er bedre.

– Det er rigtigt, at jeg hele tiden arbejder på at blive bedre til at score mål, men i Lille sparkede jeg i sidste sæson nogle gange de direkte frispark, og det gav alene tre kasser i sidste sæson, så der mangler jeg lidt på kontoen i Fenerbahce, hvor der er mange, som gerne vil sparke.

Kampen, der som sagt fandt sted i forgårs, var den sidste kamp i denne omgang for Fenerbahce. Den tyrkiske Süper Lig er således sat på pause i de næste par uger.

INGEN KOMMENTARER