Skadet Milan-keeper: Har spillet med smerter

Skadet Milan-keeper: Har spillet med smerter

829
0
DEL

Diego Lopez er meldt skadet på ubestemt tid i Milan-lejren, og den garvede målvogter fortæller nu, at han gennem de seneste fire måneder har spillet på smerter grundet det springerknæ, der plager ham. 

Den skadede AC Milan-målmand Diego Lopez, der for nylig er blevet slået af, af den 18 år yngre Gianluigi Donnarumma, har nu endnu mere at bekymre sig om.

Den rutinerede spanier er således meldt ude på ubestemt tid, og skaden kommer måske på knap så mystisk vis. Lopez har nemlig spillet på smerter, fordi han har springerknæ.

– I fire måneder har jeg levet med springerknæ, som jeg har forsøgt at blive kvit gennem hårdt arbejde med lægestaben i klubben. I den periode har jeg gjort alt for at være på mit bedste niveau til trods for smerten. Det gjorde jeg for at være til rådighed for træneren (Sinisa Mihajlovic, red.), forklarer Lopez og fortsætter:

– Desværre blev smerten ved, så jeg har stoppet og følger en specifik genoptræningsplan. Det er den eneste mulighed for at komme problemet til livs. Jeg ville gerne have understreget, at denne beslutning var truffet gennem gensidig enighed med klubben, og det har selvfølgelig intet at gøre med den sportslige situation at gøre.

– Det er en afgørelse af ren lægelig karakter. Jeg vil fortsætte med at yde mit bedste for at komme tilbage hurtigst muligt og stærkere end nogensinde, slutter han.

INGEN KOMMENTARER