Diego Lopez, som siden for et par måneder siden har været førstevalget til at vogte buret i AC Milan, fortæller til Marca, at Milans hovedmål er at kvalificere sig til europæisk fodbold i år.
– Målet er at spille i Europa, forklarer Lopez, og fortsætter:
– Vi er nødt have agressiviteten, og tage den med ud på banen. De spillere som er kommet ind (til klubben red.) og dem som blev, er gode nok til at spille i Europa, og måske endda Champions League. Det er faktisk det vigtigste mål i denne sæson. De sidst to sæsoner er gået galt, men vi er nødt til at være tålmodige, fordi vi har helt klart en af de bedste trupper i Italien.
Eftersom den 16-årige vidunderdreng, Gianluigi Donnarumma, på det seneste har været førstevalget i Milan, tvivler Lopez dog ikke på sin fremtid.
– Vil jeg forlade klubben til januar? Nej, på nuværende tidspunkt, tænker jeg kun på at returnere fra denne skade, for at spille i denne trøje (Milan trøjen red.) hurtigst muligt.
Lopez blev også spurgt ind til forskellen mellem italiensk- og spansk fodbold.
– Det afhænger af det hold du spiller for. Jeg spiller for et mere offensivt hold, ligesom de store hold i Spanien spiller. Andre italienske hold ser sig bag om ryggen, og deres fodbold er generelt langsommere.
Den tidligere Real Madrid-keeper fortalte også Marca om sin nuværende skade.
– Hvordan jeg reagerede? Roligt. Jeg har en masse tillid til mig selv og mine evner, og jeg vil gøre alt for at komme tilbage og vogte Milan målet.
– Jeg er meget motiveret og jeg arbejder hårdt på at komme 100 procent tilbage fra mine springerknæ og dernæst komme tilbage stærkere end før.
Herefter fortalte spanieren hvordan skaden opstod.
– Det skete i juli efter turen med Milan i Kina. I de efterfølgende måneder spillede jeg med smerter, da jeg ønskede at redde bolde og hjælpe holdet. Det var ikke let at træne og spille på højeste niveau med denne type skade. Smerten har påvirket mine præstationer.
– Da træneren besluttede at fokusere på Donnarumma følte jeg, at det var tid at starte op på en specifik behandling for at fikse skaden. Jeg har det meget bedre nu.
Til slut havde Lopez et par ord om sin holdkammerat Mario Balotelli, som også er på skadeslisten i Milano.
– Han er ikke som han bliver beskrevet som, han har gjort det godt. Ved du hvad? Hans drøm er at spille for Real Madrid.








