Skandale: Fem tyskere tilstår Superliga-matchfixing

Skandale: Fem tyskere tilstår Superliga-matchfixing

1336
0
DEL

Fem tyskere har ved landsretten i Stuttgart erkendt, at de har været indblandet i matchfixing i den danske Superliga. 

Det er ikke længe siden, at offentligheden fik kendskab til en matchfixing-skandale, der berørte den danske Superliga, og nu har fem tyskere så indrømmet ved landsretten i Stuttgart, at de står bag matchfixingen af de omtalte kampe. Det skriver Ekstra Bladet.

De fem personer med tysk pas har bestukket en FC Vestsjælland-spiller til at påvirke holdets kampe mod Esbjerg og F.C. København i den retning, som de tyske matchfixere ønskede det. Vestsjælland-spillerne skulle have fået 450.000 kr. for at medvirke i matchfixingen.

Vestsjælland tabte de to kampe med 4-1 til Esbjerg og 2-0 til F.C. København.

– Gennem telefonaflytninger har vi direkte været i stand til at bevise kontakt mellem de anklagede og spilleren fra den danske klub. Det har også kunne konstateres, at den danske spiller er blevet betalt til at agere sådan, at de anklagede har vundet penge på kampe som var manipuleret, siger anklager Michael Wahl til Ekstra Bladet.

Anklageren Michael Wahl har dog ikke interesse i FC Vestsjælland-spilleren, der lod sig bestikke, fordi det er sket uden for Tysklands grænser, forlyder det.

 

INGEN KOMMENTARER