Ståle har valgt sine udvalgte til topbraget mod SønderjyskE: Stjernetrio klar igen

Ståle har valgt sine udvalgte til topbraget mod SønderjyskE: Stjernetrio klar igen

912
0
DEL

F.C. København-manager Ståle Solbakken har udtaget den 18 mand store trup, der søndag eftermiddag tager imod formstærke SønderjyskE. Federico Santander, Erik Johansson og Ludwig Augustinsson er alle tre atter klar til at komme i aktion.

Guldfavoritterne fra F.C. København står overfor en af forårets helt store opgaver, når SønderjyskE lægger vejen forbi Østerbro og Telia Parken søndag eftermiddag.

Manager Ståle Solbakken har udtaget sin trup, og FCK-fansene får glædeligt gensyn af svenskerne Erik Johansson og Ludwig Augustinsson, mens også Federico Santander er klar efter mindre problemer.

Til gengæld er de hvidklædte københavnere uden William Kvist, der afsoner karantæne, ligesom førstemålmanden Stephan Andersen fortsat er ude med skade.

Per ‘Pelle’ Nilsson er også fortsat ukampdygtig, men den svenske midtstopper er vendt tilbage til træningsbanen efter sin lægskade, og derfor vil han formentlig være til rådighed for Ståle Solbakken igen inden længe.

F.C. Københavns fulde kamptrup mod SønderjyskE:

2. Tom Høgli
3. Ludwig Augustinsson
5. Erik Johansson
7. Benjamin Verbic
8. Thomas Delaney
9. Bashkim Kadrii
10. Nicolai Jørgensen
11. Andreas Cornelius
15. Mikael Antonsson
17. Kasper Kusk
19. Federico Santander
20. Christoffer Remmer
22. Peter Ankersen
24. Youssef Toutouh
25. Mathias Zanka Jørgensen
28. Thomas Kaminski
31. Robin Olsen
35. Aboubakar Keita

INGEN KOMMENTARER