For klubben på Vestegnen er succesen i øjeblikket til at tage og føle på. På trods af succesen kunne klubbens svenske profiler, Johan Larsson og Magnus Eriksson, godt tænke sig, at truppen skulle være præget af mere hierarki end det skulle være tilfældet nu.
Det er efterhånden ved at være nogle år siden at de to svenske profiler, der begge er 25 år gamle, befandt sig nederst i hierarkiet. Alligevel mener de det kunne betale sig, hvis den rangorden og det hierarki, som de er vokset op med, også gjorde sig gældende i Brøndby.
– Hvis du ikke har et hierarki, får du ikke den læring, som du ellers automatisk ville få, udtaler Johan Larsson.
Begge de svenske spillere var forudrede over det miljø og den, ifølge dem, mangel på rangorden og hierarki de blev mødt med, da de ankom til Vestegnen.
– Da jeg kom op på seniorholdet i 2009, var der en fem-seks-syv stykker, som bestemte, hvordan tingene skulle være. Du fik lov at vise, at du var din plads i hierarkiet værdig. Det var ikke sådan, at man brød ind og sagde nogle ting eller svarede igen, når nogen sagde noget til dig. Det var bare at rette ind. Du var længst nede i hierarkiet, og det måtte du acceptere, og så ellers vise, at du var klar til at varetage dine opgaver. Det er lidt anderledes her. Her hjælper alle med at samle bolde, fylde dunke og så videre.
Det er dog ikke fordi de svenske profiler har noget imod at samle bolde og så videre. Alligevel længes de efter de gode gamle dage, hvor det var de unge, der tog sig af den slags.
– Og det er ikke, fordi jeg ikke vil samle bolde. Det kan jeg sagtens. Det var bare anderledes før i tiden. Når man kom frem som ung, skulle man bære materialer, samle bolde, fylde vandflasker og alt det der, og fik man en hård tackling på træningsbanen, var det bare at rejse sig op igen. Der var ikke noget med at svare igen.
– Da jeg kom op for ungdomsholdet i sin tid og troede, at jeg var ret god, fik jeg hurtigt at vide, at jeg ingenting var værd, og at jeg skulle bevise mig selv og blev bedømt som alle andre. Så for mig var det rigtig vigtigt at blive hevet ned på jorden, så jeg kunne arbejde mig op derfra. Så for mig er hierarkiet meget vigtigt.
– Jeg tror, det er nyttigt, hvis alle kender sin plads. Du er nødt til at have nogen, som er ledere i gruppen. Du er nødt til at have nogen, som snakker, og nogen, der på banen med sin spillestil, når de tackler, springer og så videre, viser, at de går forrest. Derigennem kan yngre spillere også lære, at det er det niveau, de skal op på, for at blive lige så gode som dem, der har været ude længe og haft en stor karriere. Man er nødt til at vise dem, at det er de her krav, vi har til jer, og hvis du ikke har et hierarki, får du ikke den læring, som du ellers automatisk ville få.
Det er altså ikke for deres egen skyld, at de savner mere hierarki i klubben. De er for de unges skyld. De mener, som sagt, at der går noget tabt, hvis man ikke skal kæmpe for tingene. De to profiler er fine nok til ikke at nævne nogle navne. Alligevel er det ikke svært at gætte mindst et navn, der kunne være et symbol for, hvad de to svenske profiler vil have afskaffet. Patrick Da Silva, der i øjeblikket er udlejet til Randers FC, har tidligere udtalt at han godt kan have attitude og finde på at svare igen.
Daniel Agger, Thomas Kahlenberg og Johan Elmander har ifølge svenskerne gjort deres til, at et hierarki er blevet opbygget. Det er altid disse tre legnder i Brøndby-sammenhæng, der får det sidste ord. Det er disse tre, de unge altid lytter til og ikke svarer igen. Det er dog tilsyneladende ikke nok for de svenske profiler, der fortsat længes efter de gode gamle dage, hvor de unge skulle testes med de hårdeste tacklinger til træning, de værste praktiske tjanser og hvor de unge i øvrigt havde nogen højere oppe i hierarkiet, de kunne læne sig op ad, se op til og lære noget af. Mellem linjerne ønsker svenskerne sig altså også mere respekt for de spillere, der har mere erfaring.