Swansea vil holde på profiler

Swansea vil holde på profiler

1127
0
DEL

Swansea vil beholde deres profiler i det kommende transfervindue, og klubbens midlertidige manager Alan Curtis har planer for fremtiden, og derfor vil han gerne beholde profilerne, Bafetimbi Gomis og Jonjo Shelvey. 

Det har været en turbulent sæson indtil videre for Swansea, der slet ikke har fundet formen fra de seneste sæsoner, hvor holdet lå placeret i den bedste halvdel af Premier League, men der er nye tider på vej i klubben, og den nuværende manager Alan Curtis ser gerne, at to af profilerne fortsat bliver i klubben og er med til at føre waliserne tilbage i den bedste halvdel af Premier League.

– Jeg går ud fra at folk lægger det sammen sådan, at hvis han ikke er på holdet, så skifter han i januar. Men jeg har talt med Jonjo (Shelvey, red.) og han vil gerne spille en rolle i klubben med mindre tingene ændrer sig. Jeg forventer at han er her i januar, siger han ifølge Sky Sports.

– Jeg håber, at Gomis bliver. Der bliver spekuleret i aviserne, men bestyrelsesformanden har bestemt ikke nævnt noget om spillere der skal væk til mig.

Swansea er lige nu placeret på en skuffende 17. plads i Premier League. Næste opgave for waliserne bliver mod Manchester United den 2. januar.

INGEN KOMMENTARER