Tidligere Arsenal-angriber på vej til MLS

Tidligere Arsenal-angriber på vej til MLS

1061
0
DEL

26-årige Carlos Vela er angiveligt på nippet til at tage turen over Atlanten for at tørne ud for MLS-mandskabet Colorado Rapids. 

Den mexicanske angriber nåede i sine syv år i London-klubben fra 2005-2012 at få 62 optrædener for ‘The Gunners’. Her blev det til 11 scoringer. Tiden i London var dog præget af mange lejeophold i bl.a. Osasuna og Real Sociedad, og sidstnævnte klub sikrede sig angriberens underskrift tilbage i 2012.

I sidste sæson blev det under David Moyes’ ledelse til 10 mål for den mexicanske frontløber. I denne sæson har det dog knebet med at finde målformen, og det er således kun blevet til to mål i 11 optrædener for Real Sociedad.

Nu virker det til, at Vela vil forsøge sig med et nyt fodboldeventyr. Dog ikke under europæiske himmelstrøg denne gang.
Den tidligere Valencia-angriber, Claudio Lopez, der nu er sportsdirektør i Colorado Rapids, bekræfter overfor AS, at de indledende forhandlinger er begyndt.

– Vi forhandler allerede med Real Sociedad og spileren, afslører Lopez.

Landsholdsangriberen har siden sommeren 2012 fået 108 kampe i Sociedad-trøjen, hvor det er blevet til 43 mål.

INGEN KOMMENTARER