Sepp Blatter og Michel Platini har fortsat mulighed for at overvære EM i Frankrig til sommer, men det bliver på lige fod med alle andre fodboldfans og vil altså kræve et almindeligt billetkøb.
Selvom dommen lyder på total udelukkelse fra fodbold, vil de to fodboldbosser stadig have muligheden for at overvære kampene ved sommerens EM-slutrunde i Frankrig.
Læs også: FIFA: Sepp Blatter og Michel Platini er udelukket fra fodbold i otte år
Det bliver dog ikke højt over stadion i en eksklusiv VIP-lounge med mad og drikke ad libitum, men derimod på ganske lige vilkår med øvrige fodboldseere, der af egen lomme punger op for en billet.
Læs også: Blatter appellerer karantæne til CAS
De (Blatter og Platini, red.) kan gå til kampene, men kun som privatpersoner. De kan købe en privat billet, men de kan ikke acceptere nogen form for inviation til et VIP-område. De kan heller ikke arbejde for TV-stationer ved at komme med udtalelser, har en kilde tæt på FIFA’s etiske komité sagt ifølge Press Association Sport.
Selvom den endelige dom er afsagt, har den nu forhenværende FIFA-præsident Sepp Blatter ikke tænkt sig at give op. Umiddelbart efter dommens afsigelse har han valgt at appellere karantænen.








