UEFA undersøger United-fans’ hån mod Liverpool-tilhængere

UEFA undersøger United-fans’ hån mod Liverpool-tilhængere

980
0
DEL

UEFA bekræfter, at de har iværksat en undersøgelse af Manchester United-fansenes hånlige sange med referencer til Liverpools Hillsborough-tragedie. 

Manchester United står muligvis med en sag hængende over hovedet. I hvert fald bekræfter UEFA, at de nu vil iværksætte en undersøgelse af de to Europa League-kampe mod Liverpool.

UEFA er nemlig blevet gjort opmærksom på, at der skulle være blevet sunget ulovlige sange, hvor man håner Liverpool for den forfærdelige Hillsborough-tragedie, der kostede 96 mennesker livet tilbage i 1989.

Læs også: Medie: Chelsea vil skræmme Real Madrid med dette prisskilt på stjerne

– UEFA er for nylig blevet gjort opmærksom på en række rapporter, der beretter om ulovlige tilråb i forbindelse med Europa League-kampene mellem Liverpool FC og Manchester United FC den 10. og 17. marts 2016, indleder det europæiske fodboldorgan i en officiel erklæring.

– Som følge af det har en etisk og disciplinær inspektør i UEFA besluttet at undersøge sagen nærmere og indsamle potentielle beviser.

Læs også: Real Madrid-profil ønsker livstidskontrakt

– De to klubber er således blevet bedt om at give et udsagn vedrørende de påståede hændelser inden for 10 dage.

I sidste uge blev begge klubber underlagt en masse disciplinærsager som følge af uroligheder under Europa League-kampen på Old Trafford, men det er kun Liverpool, der oprindeligt er blevet sigtet i sagen omkring hånlige og ulovlige sange.

Men med denne forestående undersøgelse kan De Røde Djævle meget vel ende med også at få en sag hængende over hovedet.

Læs også: Avis: Så mange millioner kan Zlatan tjene i kinesisk fodbold

INGEN KOMMENTARER