Manchester United der bliver kaldt ‘De Røde Djævle’ skuffede på ny her til aften, da det blot blev til et 0-0 resultat hjemme på Old Trafford i en kamp, hvor begge hold i teorien kunne have vundet kampen.
Det kører ikke for Manchester United i Champions League. Holdet kan simpelthen ikke lave mål, og i aften måtte holdet endnu engang tage sig til takke med et 0-0 resultat i en kamp mod de hollandske mestre fra PSV Eindhoven, der op til flere gange faktisk var tæt på at stjæle sejren.
United var gennem hele kampen dominerende. Det hele startede faktisk udmærket for hjemmeholdet, der hurtigt satte sig på spillet og fik tilkæmpet sig et par gode muligheder, men tæt på kom de dog aldrig.
Jo længere halvlegen skred frem, desto mere kom gæsterne fra PSV Eindhoven med i kampen. United smed mange bolde inde på midtbanen, og det gav udeholdet mange kontramuligheder, som de heller ikke formåede at udnytte.
Derfor var stillingen 0-0 ved pausen i en kamp, der godt kunne gå hen og blive en kedelig affære på dette tidspunkt. I anden halvleg tog Van Gaal en dristig beslutning, da han hurtigt valgte at bruge sine tre udskiftninger. Ind kom, Felleini, Mata og Asley Young, der skulle være med til at tilkæmpe hjemmeholdet sejren.
United kunne hverken nedbryde PSVs defensiv eller skabe store chancer. Lingard kom dog meget tæt på, da han fra kort afstand formåede at sparke bolden over mål. En gylden mulighed der blev misbrugt af den unge United-komet.
Det hele tyngede ud, og PSV lurede hele tiden på omstillingerne. United-spillerne blev mere og mere frustreret, og det satte til præg på begivenhederne.
Det hele endte i en nulløsning, og så måtte ‘De Røde Djævle’ endnu engang skuffende nøjes med det ene point. En kæmpe skuffelse for United, der blev buet ud af banen af egne tilskuere.
Med det ene point er Manchester United på ingen måder videre i turneringen, faktisk kan holdet ryge ud af turneringen, da PSV er bedre indbyrdes end United, der i sidste runde skal en tur til tyske Wolfsburg.














