United keder Schmeichel: Fansene skal kræve underholdning

United keder Schmeichel: Fansene skal kræve underholdning

745
0
DEL

Manchester United er blevet kritiseret for at spille meget kedelig fodbold, og i denne uge har kampene ikke været nogen undtagelser. Peter Schmeichel opfordrer fansene til fortsat at kræve underholdning. 

Manchester United ligger med helt i toppen af Premier League, men på trods af det har spillet ikke været imponerende. De er blevet kritiseret for at spille kedelig fodbold, selvom resultaterne har været på deres side.

I denne uge spillede de 0-0 hjemme mod PSV i Champions League i en kedelig affære, hvor de i gårsdagens topopgør mod Leicester spillede 1-1 i en kamp, der heller ikke var nævneværdig.

Peter Schmeichel ser mange mangler hos hans tidligere klub:

– Det her er årsagen til, at van Gaal bliver kritiseret for måden, United spiller. Jeg tror ikke, at mange United-fans ønsker at se dette, siger den danske legende og uddyber:

– Jeg ønsker at se Manchester United forsøge at vinde kampen. I de bedste dage under Sir Matt Busby og Alex Ferguson, der gik de altid efter det.

Lige nu har Manchester United blot et point op til førstepladsen, som bliver delt af Leicester og Manchester City, men klubben har langt fra levet op til det, de ellers tidligere har stilet efter, mener danskeren endvidere:

– Historisk set forventer Manchester United noget andet. Det er en arbejder-klub, hvor folk kommer for et ugentligt frirum og for at blive underholdt.

– Jeg blev Manchester United-fan, da de vandt meget lidt, men de spillede altid godt og var altid underholdende og havde spændende spillere. Med Alex Ferguson blev det så kombineret at have underholdende spillere og at vinde. Det er, hvad United-fans forstår ved fodbold, siger Peter Schmeichel til slut.

Manchester United er endnu ikke sikker på videre avancement i Champions League, hvor det formentlig kræver en udesejr over Wolfsburg.

INGEN KOMMENTARER