Den franske Manchester United-stopper Leny Yoro fortæller, at træningen under Rúben Amorim er hård, og at manageren ikke kan lide dovne spillere.
Rúben Amorim overtog tøjlerne i Manchester United for nogle måneder siden, men holdets resultater har været meget blandede siden da.
Leny Yoro fortæller dog, at der bliver lagt en stor indsats på træningsbanen.
“Det er meget hårdt til træning. Vi træner meget, og for ham er træningen virkelig vigtig, fordi man spiller kampe, som man træner,” siger United-stopperen til goal.com og fortsætter:
“Det vigtigste er at være rigtig god til træning, for hvis man er doven til træning, kan han ikke lide dig – så går han amok,” forklarer Yoro.
“Det er normalt, fordi man spiller, som man træner. Han er virkelig streng i forhold til træning, for hvis man vil vinde kampe og trofæer, skal man være disciplineret. Man skal være punktlig,” lyder det fra Leny Yoro.
United indtager en aktuel 13. plads i Premier League.
Foto: Shutterstock.