Vardy i drømmeland efter tangering af målrekord: Jeg niver mig selv i...

Vardy i drømmeland efter tangering af målrekord: Jeg niver mig selv i armen hver dag

688
0
DEL

Jamie Vardy fortæller, at han niver sig selv i armen hver dag for at se, om hans vanvittige målstime blot er en drøm. I dag sikrede han en tangering af Manchester United-legenden Ruud van Nistelrooys rekord, som tæller 10 kampe i streg med scoringer.

Leicesters spidsangriber er fuldkommen ustoppelig for tiden, og lørdag eftermiddag sikrede han sig endnu en scoring i 0-3-sejren over kriseramte Newcastle. En sejr, der i øvrigt indbragte Leicester en sensationel førerposition i Premier League.

Vardy sikrede et mål for tiende Premier League-kamp i streg, hvilket får ham op ved siden af legendariske Ruud van Nistelrooy, der var den tidligere rekordindehaver. Nu må hollænderen altså dele den med Leicester-profilen.

Hovedpersonen er selv ved at vælte bagover af målstimen, men han cementerer, at holdets præstation og tre point var vigtigst.

– Jeg tangerede van Nistelrooys rekord, men det vigtigste var, at vi fik de tre point og et clean sheet, fortæller Vardy til Sky Sports.

Op til lørdagens kamp på St. James’ Park ønskede rekordindehaveren Ruud van Nistelrooy Leicesters Jamie Vardy held og lykke med at få tangeret målrekorden, og det værdsætter den engelske skarpskytte.

– Jeg fik den tilsendt (Ruud van Nistelrooys besked, red.), så tak til ham for at bringe den. Jeg har forsøgt at opnå rekorden, så nu må vi se, hvad der sker i næste uge. Vi tager bare hver enkel kamp, som den kommer, ligesom vi gjorde i dag, forklarer Leicester-stjernen.

– Vi har bare fået den her ‘aldrig giv op’-attitude. Vi kæmper for hinanden lige indtil sidste slutfløjt, og det viser sig på banen, tilføjer skarpretteren.

Da journalisten til sidst i interviewet adspørger Vardy, hvor ofte han niver sig i armen for at se, om det er virkelighed, svarer målmaskinen:

– Hver eneste dag.

Jamie Vardy har altså scoret for tiende kamp i streg, og statistikken for hele sæson tæller også ét mål per kamp i Premier League – 13 mål i 13 kampe.

INGEN KOMMENTARER