Vedholdende rygte: Roma-træner har fire kampe til at redde jobbet

Vedholdende rygte: Roma-træner har fire kampe til at redde jobbet

1124
0
DEL

Flere og flere rapporter antyder, at Roma-træneren, Rudi Garcia, har indtil vinter-pausen, hvis han vil redde sit job.

Det blev til en regulær ydmygelse på Camp Nou, da Roma løb ind i et 6-1-nederlag. Dette nederlag satte streg under en forfærdelig europæisk statistik for den franske træner. Kun to sejre i hele 11 kampe er det blevet til.

Il Messaggero rapporterer i dag, at Roma-træneren således kun har fire kampe til at redde livet i jobbet. Der er tale om kampene imod Atalanta, Torino, BATE Borisov og Napoli.

Avisen mener at, hvis det bliver til yderligere skuffelser i disse kampe, så vil sportsdirektøren i Roma, Walter Sabatini tage chancen og fyre den franske træner.

La Repubblica rapporterer desuden, at præsidenten i Roma, James Pallotta har forlangt en kursændring.

Til slut giver Correiere dello Sport deres bud på erstatninger til Roma. Fabio Capello, Luciano Spalletti og Walter Mazzarri. Mulighederne for en erstatning vil dog være langt flere, hvis altså Garcia bliver til sommer. På den måde vil Bayer Leverkusens Roger Schmidt, den italienske landstræner Antonio Conte og Carlo Ancelotti, ifølge avisen, være blandt de mulige afløsere.

INGEN KOMMENTARER