AGF sikrede sig avancement i pokalturneringen søndag aften, da man samlet slog Brøndby, men ifølge Daniel Wass sad de blågule fuldstændig på kampen.
Daniel Wass og resten af Brøndby-mandskabet vandt søndag med 2-1 over AGF, men det var ikke nok til at gå videre i pokalturneringen.
Klubben fra Vestegnen røg således ud efter et samlet nederlag på 3-2, og efter kampen ærgrede Wass sig over, at man ikke udnyttede det store overtag noget bedre.
“Vi sad jo fuldstændig på kampen fra start til slut, vil jeg sige. Jeg føler, vi overmatchede dem på alle parametre,” sagde Wass til bold.dk og fortsatte:
“Man kan sige, at de havde den første kamp derovre, og vi havde den her, men de scorede desværre bare,” lød det fra Brøndby-spilleren.
“Det kunne lige så godt have været 3-0, som det kunne have været alt muligt andet. Havde vi scoret til 3-0, tror jeg, at kampen havde været lukket,” udtalte Daniel Wass.
AGF har truffet FC Nordsjælland i pokalsemifinalerne.
Foto: Shutterstock.