Wenger: Costa fik Mertesacker smidt ud

Wenger: Costa fik Mertesacker smidt ud

884
0
DEL

Den dårlige stime fortsatte for Arsenal. Chelsea hentede nemlig i går en befriende sejr på Emirates Stadium. Sejren kom, efter at Arsenal måtte spille med ti mand fra det. 18. minut, og hvis man spørger Arsene Wenger, bærer Diego Costa en del af skylden for Per Mertesackers udvisning.

Gårsdagens London-brag blev en taktisk affære. Topholdet Arsenal havde sat næsen op efter at holde trit med Leicester i toppen, mens gæsterne fra Chelsea har gang i en mareridtssæson. Disse kampe har dog altid deres eget liv, og siden 2004, hvor de to hold har mødtes 24 gange, er det kun blevet til fire sejre til The Gunners.

Men i går blev ikke aftenen, hvor Arsenal fik rettet lidt op på den dårlige statistik. Chelsea, der er placeret på en 14. plads i Premier League, snuppede alle tre point på en scoring af Diego Costa.

Læs også: Chelsea erkender, at de holder øje med ungt stjerneskud 

Og netop brasilianskfødte Costa kom i fokus tidligt i kampen. I det 18. minut modtog han en stikning fra Willian, men blev nedlagt af hjemmeholdets tyske landsholdsspiller Per Mertesacker. En aktion, som betød et direkte rødt til tyskeren. På Tv-billederne ser det ud til, at kampens dommer, Mark Clattenburg, traf den rigtige beslutning, men nu sår Arsene Wenger tvivl om dommerens skøn.

– Han fik ham smidt ud – man kan ikke benægte det, sagde Wenger til Sky Sports og fortsatte:

– Costa har fået smidt to af vores spillere ud i to kampe… Han er smart, fortalte Wenger efter kampen.

Wenger hentyder til, at Costa søger de her dueller, og franskmanden husker tydeligt tilfældet i de to holds første møde i denne sæson.

– I den første kamp fik han sendt Gabriel i bad, i dag var det Mertesacker. Var taklingen efter bogen eller ikke? Røret han ham? Jeg bliver nødt til at se det igen, men fakta er fakta, sagde en tydeligt irriteret Wenger, inden han afsluttede:

– Jeg anklager ham (Costa, red.) ikke for noget. Det var bare, hvad der skete.

Arsenal tabte terræn i toppen, da Leicester slog Stoke 3-0 i lørdags. Arsenal er altså tre point efter The Foxes.

Læs også: Rygte: Leicester byder på italiensk landsholdsspiller 

INGEN KOMMENTARER