Arsene Wenger er træt af at høre pressen spekulere i hans hold, og beder folk om, først at dømme ham og hans hold når sæsonen er slut.
Det er en skidt periode for Arsenal FC.
Holdet har blot fået ét enkelt point i de sidste tre Premier League kampe, og i søndagens FA Cup kvartfinale mod Watford, blev London-holdet sendt ud af turneringen med et 2-1 nederlag.
– Lige nu er vi triste, og vi vil bare fokuserer på den næste kamp, siger Arsene Wenger på sit pressemøde efter Watford-kampen.
Læs også: Morten Olsen har flere gode tilbud: Brøndby er ikke en mulighed
Den dårlige stime har medført et pres på Wenger og hans mandskab, der ellers var udråbt blandt favoritterne til de engelske trofæer i den her sæson. Men Wenger maner til besindighed, og beder folk om først at dømme hans hold, når sæsonen er ved vejs ende.
– Arsenal har tabt kampe før i historien, og vi kommer til at tabe kampe igen i fremtiden. Vi vil stå sammen og forberede os til den næste kamp med komplet tro på tingene.
– Fansene står bag klubben, og vi vil blive ved med at kæmpe i hver eneste kamp i resten af sæsonen. Det der sker lige nu er meget meget svært for spillerne, men døm os først når sæsonen er slut, siger Arsene Wenger.