Arsenal-manager Arsene Wenger giver ikke meget for de dopingregler, som UEFA har stillet op. Wenger mener de er useriøse.
I første runde af dette års Champions League, mødte Arsenal og Dinamo Zagreb hinanden. Arsenal tabte som bekendt kampen til kroaterne, også selvom Zagreb-spilleren Arijan Ademi, efterfølgende blev testet positiv i en dopingprøve, for præstationsfremmende midler.
Dinamo Zagreb blev, den positive dopingprøve til trods, alligevel vinderne af kampen. I stedet var det kun Arijan Ademi der måtte bøde, som blev tildelt en karantæne på fire år.
Uefas regler på dopingområdet er nemlig meget omfattende, og i følge forbundets reglement så skal minimum to spillere på holdet være testet positive for doping, før man kan straffe holdet.
Wenger vil dopingproblemer til livs
En regel, som Arsenal-manageren ikke giver meget for, da han mener man acceptere brugen af doping i topfodbold.
– Det er en virkelig mærkelig regel. Jeg er ikke enig i den. Man kan ikke sige ‘o.k., de havde en dopet spiller, men resultatet bliver stående’. Det betyder jo, at man i praksis accepterer doping. Men sådan er reglen, og vi tillader den jo, udtaler den franske manager til the Guardian.
Arsenal er for første gang i 16 år på nippet til ikke at gå videre fra Champions Leagues gruppespil, hvilket frustrerer Arsene Wenger, der giver noget af skylden til uefas dopingregler.
På trods af Wengers brokkeri, er man i den modsatte lejr i Zagreb iskold over for, hvad Wenger har at sige.
– Hr. Wenger kan tænke og snakke om, hvad han vil, men det er andre mennesker, som laver reglerne. Jeg vil foreslå ham, at han skriver Uefas regler, siger Dinamo Zagrebs træner, Zoran Mamic.
Arsenal og Dinamo Zagreb står over for hinanden igen i aften i Champions League.








