Wenger: Giroud og Walcott blandt de bedste i verden

Wenger: Giroud og Walcott blandt de bedste i verden

1187
0
DEL

Arséne Wenger mener helt afgjort, at Olivier Giroud og Theo Walcott er blandt de bedste spillere i verden. Arsenal-manageren ser ikke nogen bedre spiller i boksen end Giroud. 

Olivier Giroud viser i glimt og perioder, hvilken klasseangriber han er, og det har også været historien i denne sæson. Senest nettede den store franskmand hele tre gange i Champions League i skæbnekampen mod Olympiakos, mens også Theo Walcott, der primært har opereret på kanten i sin karriere, virkelig er skinnet igennem på frontpositionen.

Deres manager Arséne Wenger mener, at man sagtens kan sammenligne de to med de absolut bedste angribere i verden.

– Selvfølgelig. Det gælder også Walcott, svarer Wenger, da han bliver adspurgt, hvorvidt han vil sætte Giroud i kategori med stjerner som Sergio Agüero, Robert Lewandowski og Karim Benzema.

– Vi har Walcott, Sanchez og Giroud, som alle kan lave mål. De er forskellige typer, og det er også meget vigtigt. Jeg har aldrig stillet spørgsmålstegn til, om han (Giroud, red.) er en angriber, vi behøver her. Hvis man spiller på kontra er han selvfølgelig ikke den type spillere, man først vælger, siger Wenger ifølge ESPN.

– Det er også derfor, at jeg valgte Walcott, da vi spillede mod Bayer, fordi man ved, at man kommer til at spille mere på egen banehalvdel, og at man er nødt til at slå kontra hurtigt, fortsætter Arsenal-manageren.

– Når man dominerer en kamp og mangler fysisk tilstedeværelse i boksen, så er der ikke nogen bedre spiller end Giroud, fastslår Wenger til slut.

Olivier Giroud har nettet otte gange i Premier League i denne sæson, mens det er blevet til fem scoringer i Champions League.

INGEN KOMMENTARER