West Bromwich-spiller: Klopp er lidt af en idiot

West Bromwich-spiller: Klopp er lidt af en idiot

926
0
DEL

James McClean fortæller, at han ærlig talt synes, at Liverpools manager Jürgen Klopp er lidt af en idiot. 

Liverpool sikrede sig en udligning mod West Bromwich Albion i weekenden dybt inde i dommerens tillægstid, og målet, der sikrede Merseyside-klubben det ene point, kunne Jürgen Klopp ikke lade være med at fejre.

Den tyske manager jublede så meget, at medlemmer af modstanderholdets trænerstab følte, at han hoverede, og det syn havde klubbens kantspiller James McClean tilsyneladende også.

– Jeg har respekt for manden, fordi han har udført et fantastisk arbejde for Dortmund, men jeg synes, han er lidt af en idiot, hvis jeg skal være ærlig, siger West Brom-spilleren til BBC.

– Man kan ikke optræde på den måde, som han gjorde i søndagens kamp. Om det er en sejr, et nederlag eller et uafgjort resultat, så er man nødt til at være respektfuld, fortsætter McClean.

Kampen sluttede 2-2 efter en scoring af Origi i kampens sjette tillægsminut.

INGEN KOMMENTARER