West Ham-angriber: Chelsea som nedrykningskandidater? Hvorfor ikke?

West Ham-angriber: Chelsea som nedrykningskandidater? Hvorfor ikke?

984
0
DEL

West Hams lange angriber, Andy Carrol, er målløs over Chelseas skrækkelige sæson og indrømmer nu, at der er en reel mulighed for, at Mourinhos mænd rykker ned.

Denne Premier League-sæson har mildest talt været en sand katastrofe for Mourinho og co, der i øjeblikket indtager Premier Leagues 16. plads med blot et point ned til nedrykningspladserne.

Hvis der ikke snart kommer andre boller på suppen, kan det meget vel resultere i en nedrykning til The Championship. Det mener West Hams Andy Carrol ihvertfald.

– Det er svært at forestille sig Chelsea være blandt de nederste tre, når sæsonen er slut. Men sådan som de spiller lige nu, kan jeg ikke se hvorfor, at de ikke skulle kunne rykke ned. Det kan ske, fortalte den engelske angriber til Sky Sports.

Læs også: Chelsea-legende: At fyre Mourinho er ikke en løsning på problemet

Selvom det kan virke en smule besynderligt, at en West Ham-angriber udtaler sig om den tilspidsede situation i Chelsea, vidner Chelseas fald om denne Premier League-sæsons store uforudsigelighed, hvilket kan få indvirkning på Slaven Bilic’ mandskab.

Leicesters og Crystal Palaces succes samt Chelseas fald understreger således muligheden for at kravle op i den rigtig sjove ende af tabellen.

Med kun fire point op til top fire, håber The Hammers med sikkerhed på, at kunne overtage The Blues’ regelmæssige position i toppen af den bedste engelske liga.

INGEN KOMMENTARER