Youssef Toutouh vælger det marokkanske landshold

Youssef Toutouh vælger det marokkanske landshold

1972
0
DEL

Midtbanespilleren Youssef Toutouh, der slår folderne hos FCK, kommer ikke til at tørne ud for det danske landshold, hvis det overhovedet har været landstrænerens tanke. Åge Hareide skal således se langt efter Youssef Toutouh, der har valgt at stille sig til rådighed for det marokkanske landshold i stedet. 

Den 23-årige Youssef Toutouh har tidligere luftet tanken om at stille sig til rådighed for Marokko frem for Danmark i fuld offentlighed. Nu har han imidlertid gjort alvor af tankerne. Valget er som sagt faldet på det nordafrikanske landshold.

Dette kan lade sig gøre, fordi Toutouh, der iøvrigt er født i Danmark, har marokkanske forældre. Han udtaler i den forbindelse, at beslutningen er taget med hjertet.

– Jeg har valgt at følge mit hjerte i det her. Min familie og jeg har rødder i Marokko, som betyder meget for mig, selv om jeg er vokset op i Danmark og er stolt af det, udtalte Youssef Toutouh til Ekstra Bladet.

– Jeg har haft gode snakke med landstræneren og ser frem til at tage det skridt i mit fodboldliv.

I løbet af den seneste håndfuld sæsoner, har Toutouh virkelig fået opbygget sit spil. I 2012/13-sæsonen var han udlejet til Esbjerg, hvor han fik sit egentlige gennembrud i Superligaen. Siden da er det gået stille og roligt fremad for Toutouh. Han kunne sikkert godt komme i betragtning til det danske landshold med tiden, hvis man også tager den nye landstræner in mente, men den mulighed foreligger altså ikke mere.

Udover en solid række kampe for det danske U21-landshold, så har Toutouhs efterår også været glimrende. Han har spillet 15 Superliga-kampe, hvori det blev til fire mål og en enkelt assist.

INGEN KOMMENTARER