Zlatan Ibrahimovic har vundet alt med sine klubber udover Champions League-trofæet. Det kan dog stadig ske, mener svenskeren.
Zlatan Ibrahimovic har haft en gloværdig karriere, hvor han har vundet et utal af titler. Han mangler dog en af de allervigtigste i form af Champions League.
Svenskeren går dog stadig og drømmer om titlen:
– Jeg har stadig muligheden for at vinde det. Jeg spiller på et stærkt hold, og drømmen for denne klub er at vinde Champions League, og det er selvfølgelig også et af mine mål at vinde det, siger verdensstjernen ifølge ESPN og fortsætter:
– Men hvis det ikke sker, vil jeg stadig have opnået meget i min karriere, og museet vil være fyldt, og det er jeg glad for. Jeg har været heldig at spille sammen med store spillere, som jeg har vundet trofæer med mig, og jeg har vundet meget i de klubber, jeg har været i.
Zlatan går dog med et lille håb om, at han i år går hen og vinder titlen med franske PSG:
– Lad os se, hvad der sker i denne sæson, hvis vi ikke vinder Champions League, vil jeg stadig være glad for, hvad jeg har opnået, afslutter Zlatan.








