Roman Burki håber på at se Pierre-Emerick Aubameyang i aktion i torsdagens Europa League-opgør mod FC Porto. Er den afrikanske målsluger med, får Dortmund et godt resultat, fastslår han.
Torsdag aften får Borussia Dortmund besøg af FC Porto i Europa Leagues 1/16-finaler.
Angrebsesset Pierre-Emerick Aubameyang meldes tvivlsom for hjemmeholdet, men førstemålmand Roman Burki håber at se ham på holdkortet.
– Jeg håber, at Auba (kælenavn for Aubameyang, red.) bliver klar for os, for så er der en god chance for, at vi er i stand til at score mere end ét mål, fortæller Roman Burki ifølge FourFourTwo.
Læs også: Irriteret Cristiano Ronaldo udvandrede fra pressemøde: Er det vigtigt at have venner i truppen?
– Bortset fra kampen i Berlin har vi scoret i alle kampe, og bortset fra Hannover-kampen har vi altid scoret mindst to på hjemmebane. Så udsigterne er gode, fortsætter Dortmund-keeperen.
Læs også: Pusic inden United-møde: Vi kan slå dem
– Hvis Auba igen er klar, får vi et godt resultat. Selvfølgelig er jeg begejstret over, at vi nu har formået at få et godt resultat i tre Bundesliga-kampe i streg. Nu ønsker vi også at få et clean sheet i vores næste kamp.
Læs også: Tysk avis: Bendtner vil til Kina
Normalvis står Roman Weidenfeller i Europa League-kampene, men grundet sygdom ventes det at blive det normale førstevalg i Roman Burki, der kommer til at vogte buret torsdag aften mod FC Porto.
Læs også: – United-spillerne vil hade at spille under Mourinho








