Arsène Wenger mener ikke, at titelræset er ovre, på trods af Arsenals 2-2-resultat mod Tottenham i lørdagens opgør.
Lørdagens resultat betyder at `The Gunners´ halter otte point efter Leicester City på ligaens førsteplads, med kun ni kampe tilbage af sæsonen.
I aften spiller Arsenal returopgør mod Hull City i FA Cuppen, så de har et tætpakket program, men den franske manager mener stadig at ligatitlen er indenfor rækkevidde:
– Premier League er langt fra overstået. Bare lige for at minde jer om det, så har vi slået Leicester to gange, så vi har gjort vores arbejde mod dem. Vi giver ikke op og vil kæmpe for titlen til det sidste, siger Wenger ifølge klubbens hjemmeside.
– Vores præstation mod Tottenham kastede kun et point af sig, selvom vi havde chancen for at få alle tre. Vi viste den mentale formåen, som folk efterspurgte.
Læs også: Arsenal melder sig ind i kampen om Leicester-profil
– Når folk tvivler på vores vilje, kan vi blot gå ud og gøre vores arbejde uanset hvad de siger. Vi lader os ikke influere af hvad folk mener. Vi er kun fokuserede på at vinde og gøre vores bedste.
Hull tager imod Arsenal i aften klokken 20:00.