Stig Tøfting: Auri skal steppe op for at indfri Brøndbys forventninger

Stig Tøfting: Auri skal steppe op for at indfri Brøndbys forventninger

1377
0
DEL

Fodboldekspert og tidligere Superliga-spiller, Stig Tøfting, er ikke alt for optimistisk, når det kommer til Brøndbys nuværende trænersituation.

Auri Skarbalius har lige overtaget tøjlerne i Brøndby efter opsigelsen af Thomas Frank. I begyndelsen ønskede han ikke jobbet, da han var tilfreds med stillingen som ungdomstræner for U19. Men nu har Skarbalius taget udfordringen og er cheftræner frem til sommer.

– I Brøndby er hans pointgennemsnit 1,19, og i hele karrieren er det 0,82. Leger vi lidt videre med de tal og siger, at Auri holder sit snit som Brøndby-træner resten af foråret, jamen, så havner Brøndby på 47 point, og det plejer at række til en sjetteplads, skriver Tøfting i sin klumme for Ekstra Bladet.

– Han skal altså steppe voldsomt op, hvis han skal indfri Brøndbys forventninger om en medalje, skriver han yderligere om den nyudnævnte Brøndby-træner.

Læs også: Hjulsager forud for Randers-opgør: Vi har ikke mistet fokus

Selvom Troels Bech støtter cheftræneren, så er Stig Tøfting mere skeptisk på situationen i Brøndby.

– Selv om han kun er midlertidig træner, så kan han allerede mærke presset. Da pressen spurgte Troels Bech om det dårlige pointgennemsnit, svarede han iskoldt, at Auri har en langt bedre trup nu end sidst, han var i Brøndby. Ja, måske, men havde man spurgt den sportslige ledelse dengang, så havde de vel også ment, at de havde en trup til mere end nr. ni, lyder det fra Tøfting.

Det er interessant, hvordan den nye træner tackler opgaven i Brøndby, mener den tidligere midtbanegeneral for blandt andet Randers og AGF.

– Under alle omstændigheder skal det blive spændende at se, hvordan han vælger at gribe opgaven an. Hvilke spillere han vil bruge, hvilken måde han vil spille på, skriver Stig Tøfting.

Læs også: Tøffe: Bossens bommert er den perfekte undskyldning for Brøndby

INGEN KOMMENTARER