Wenger går efter to nye spillere i januar

Wenger går efter to nye spillere i januar

1233
0
DEL

Arsenals træner Arsène Wenger ser frem til at få nogle af sine skadede spillere tilbage i de kommende uger, men vil også gå efter at hente et par nye spillere i transfervinduet.

`The Gunners´ skaffede sig et hul på to point ned til andenpladsen ved at slå Newcastle 1-0 i lørdagens opgør, hvor Laurent Koscielny blev matchvinder.

Nu vil Wenger se sig om efter forstærkninger til truppen, for at kunne sikre sig sit første mesterskab siden 2004:

– Jeg vil ikke sige for meget, før jeg ved noget med sikkerhed. Forhåbentligt kan er vi i stand til at gøre noget indenfor de næste 10 dage. Det handler om kvalitet fremfor kvantitet for vores nuværende spillere vil ikke være skadede for evigt, sagde den 66-årige franskmand til klubbens hjemmeside efter kampen.

– Francis Coquelin er begyndt at lunte, Santi Cazorla kommer tilbage i februar og Mikel Arteta er lige kommet tilbage, så forhåbentlig kan vi tilføje en enkelt – maks to nye spillere.

Arsenals næste udfordring i ligaen er når de besøger Jürgen Klopps Liverpool om to uger.

Inden da kommer Sunderland dog forbi i FA Cuppen næste weekend.

INGEN KOMMENTARER