Gary Neville afslører: Min fremtid er ikke som manager

Gary Neville afslører: Min fremtid er ikke som manager

1043
0
DEL

Den tidligere publikumsfavorit på Old Trafford, Gary Neville, der nu er cheftræner i Valencia, afslører, at hans fremtid ikke ligger inden for managerfaget.

I øjeblikket varetager han posten som cheftræner i en af de mest attraktive klubber i Spanien, men Gary Neville fastslår, at han ikke ser sig selv i managergerningen på lang sigt.

– Jeg kommer ikke til at sige, hvor jeg ender henne, men det bliver ikke som manager eller cheftræner. Det vil jeg bare gerne slå fast, siger Gary Neville til Sky Sports.

– Det er ikke mit ultimative mål for, hvor jeg ønsker at være. Jeg nød virkelig, hvad jeg lavede før. Det gjorde jeg virkelig. De forskellige ting, jeg havde gang i, selvom jeg godt vidste, at jeg ville nå et punkt, hvor jeg var tvunget til at træffe beslutninger ved sæsonens udgang, fortsætter Manchester United-koryfæet.

Gary Neville mener til gengæld, at jobbet i Valencia kom på det helt rigtige tidspunkt for ham, fordi han havde stået uden for fodboldens verden i nogle år, hvilket gav ham tid til at lære nye facetter.

– Det kom på det rigtige tidspunkt, fordi det gjorde det muligt for mig at tænke: ‘Okay, fire eller fem år uden for fodbolden. Jeg har lært en masse andre facetter af fodbolden, forklarer Neville.

– Om det er medier, tv-udsendelser, cheftræner, assisterende manager for det engelske landshold, at være medejer af en fodboldklub og se tingene fra det perspektiv, og så laver jeg jo også andre forretninger, fortsætter han.

Neville afslører endvidere i interviewet, hvorfor valget faldt på Valencia.

– Det er en attraktiv og stor klub. Jeg har altid sagt, at jeg ville blive kræsen efter fodbolden, og det har jeg været. Folk siger, at det er en risisko, men jeg tror, det ville være en større risiko ikke at gøre det. Det faktum, at jeg kender ejerne, og at jeg kan være ærlig overfor dem, og at de vil være ærlige overfor mig, er en god tnig, og det er en af grundene til, at jeg har hertil, siger Neville.

– Jeg ønskede ikke at kigge tilbage og have misset den mulighed for at komme ud og træne i denne liga (La Liga, red.) i en stor klub. Det er noget, jeg ønskede at gøre. Jeg har altid ønsket at opleve så mange ting som muligt. Men jeg var nået det punkt, jeg jeg var nødsaget til at komme væk fra alt og koncentrere mig om visse ting, slutter han.

Gary Neville vandt i sin tid som Manchester United-spiller Premier League 11 gange, 4 FA Cup-titler, 3 gange Capital One Cup-triumf samt 8 Community Shield-trofæer.

INGEN KOMMENTARER