BT skriver fredag, at Jonas Borrings pludselige orlov i Randers FC ikke blot skylder kærestesorger, men også utroskab mellem Borrings kone og en af hans holdkammerater.
Det er ikke mange dage siden, at Randers FC meldte ud, at man havde givet kant-spilleren Jonas Borring orlov på ubestemt tid, da Borring led af kærestesorger.
Det er dog ikke blot kærestesorger, der har udløst orlov til Jonas Borring. Tilmed skulle der foregå et regulært trekantsdrama, fordi Randers-anfører Christian Keller skulle have indledt et forhold til Jonas Borrings kone.
En historie, som Christian Keller selv bekræfter over for BT.
– Truppen er blevet informeret om, hvad der foregår, og så har den en holdning til, om den synes, det er okay, eller hvad den nu synes om mit privatliv. Det kan jeg egentlig ikke bestemme. Den er blevet informeret om det, og mere føler jeg ikke, at jeg kan gøre, siger Randers-anføreren til BT.
Læs også: Formand for Brøndby Supporters Trust trækker sig fra interview grundet intern uro
Yderligere fortæller Keller, at han ikke koncentrerer sig om, hvad andre folk tænker om hans privatliv, da han er i Randers for at spille fodbold. Keller er dog ærgerlig over, at episoden har ført til, at Jonas Borring har trukket sig fra Randers-truppen.
– Selvfølgelig er jeg ked af, at Jonas har ikke længere vil være i klubben eller i hvert fald har brug for at tænke over det, siger Keller og understreger, at han gerne vil tale med Borring om situationen, men at det ikke kommer til at foregå gennem medierne, udtaler Christian Keller.
Christian Keller siger endvidere, at han ikke har tænkt sig at trække sig som anfører for Randers FC. Til gengæld har Jonas Borring kontraktudløb til sommer og med orloven taget i betragtning, så har Borring formegentlig allerede spillet sin sidste kamp for Randers FC.
Det er ikke første gang, vi ser trekantsdramaer i fodboldverdenen. Tidligere er engelske John Terry blevet fanget i sengen med en spillers kone, og også hans United-legenden Ryan Giggs er blevet taget i utroskab, da han for år tilbage havde indledt et forhold til sin brors kone.








