Juventus-profil: Vigtigt at slutte nummer et

Juventus-profil: Vigtigt at slutte nummer et

898
0
DEL

Juventus og Manchester City tørner i morgen sammen i gruppefinalen i Champions Leagues Gruppe B. Juventus-profil Giorgio Chiellini slår fast, at det er vigtigt for italienerne at vinde kampen, så de kan ende nummer et i puljen.

De fleste hold vil nok gerne undgå storhold som Barcelona, Bayern München og Real Madrid i ottendedelsfinalerne i Champions League. Derfor er morgendagens storkamp mellem Juventus og Manchester City også vigtig, hvilket Giorgio Chiellini også har indset.

– Vi har matchbold på hjemmebane. Vi kan kvalificere os onsdag, og det er vigtigt at slutte nummer et, så man kan undgå storholdene i ottendedelsfinalerne. Når det er sagt, blev vi toer i sidste sæson og nåede finalen, mens vi året før vandt gruppen og røg tidligt ud, siger Chiellini til MediaSet.

– Så alt kan ske, men det er altid bedst at sikre sig hurtigt avancement. Juve er endnu ikke blandt de bedste fire hold, men husker man sidste sæson, dømte folk os allerede ude mod Olympiakos tidligt i turneringen.

Juventus har otte point efter de første fire kampe, mens Manchester City lige nu topper puljen med ni point. Den stilling kan der dog laves om på i morgen, hvis italienerne formår at slå englænderne.

INGEN KOMMENTARER