Albert Grønbæk: Sindssygt glad for min rejse

Albert Grønbæk: Sindssygt glad for min rejse

59
0
DEL

På bare to år har Albert Grønbæk været på en imponerende rejse, der torsdag aften kulminerede med en debut på landsholdet, og det er han glad for.

Albert Grønbæk har været på noget af en rejse.

For omtrent to år siden forlod han AGF til fordel for Bodø/Glimt, og efter en stor udvikling i den norske klub blev han solgt videre til Rennes i sommer.

Torsdag aften kulminerede det hele med en debut på det danske landshold, og 23-årige Grønbæk er da også rigtig glad for sin vilde rejse.

“Det er fedt. Jeg havde to rigtig, rigtig gode år i Bodø. Jeg følte egentlig, at timingen var rigtig god i forhold til, at jeg gerne ville prøve noget nyt,” udtaler han til bold.dk og fortsætter:

“Jeg er super glad for, at det er blevet Rennes. Jeg kan mærke, at de vil mig, og de forsøger at udvikle mig hver dag,” forklarer Grønbæk.

“Så jeg er sindssygt glad for det skridt, jeg tog. Så er det klart, at det giver nogle andre muligheder som for eksempel landsholdet. Jeg er bare sindssygt glad for den rejse, jeg er på lige nu,” lyder det fra Rennes-spilleren.

Albert Grønbæk og resten af landsholdet møder Serbien søndag aften.

Foto: Shutterstock.

INGEN KOMMENTARER