Atletico Madrid henter argentiner i Celta Vigo

Atletico Madrid henter argentiner i Celta Vigo

1975
0
DEL

Atletico Madrid har hentet den 29-årige midtbanespiller Augusto Fernandez fra ligarivalerne fra Celta Vigo.

Det argentinske nyindkøb har spillet i tre og et halvt år i Celta Vigo, hvor han har scoret 10 mål i 122 optrædender og var med til at slutte som nummer fem i La Liga i den seneste sæson.

Han har allerede stiftet bekendtskab med sin nye træner, Diego Simeone, da de sammen vandt den argentinske liga med River Plate tilbage i 2008, og Simeone er også tilfreds med handlen:

– Det er en vigtig transfer, der giver os flere muligheder på midtbanen, sagde Simeone ifølge Sky Sports mens Atleticos sportsdirektør Jose Luis Perez Caminero tilføjede:

– Han er en spiller med stor erfaring i La Liga, der vil bidrage med kvalitet og konkurrence på den centrale midtbane.

Fernandez’ ankomst til klubben menes at skulle afhjælpe problemet på midtbanen, efter at Tiago brækkede benet og dermed er ude indtil marts.

Læs også: Luis Enrique: Atletico er kandidater til titlen

Atletico indtager en 2. plads i ligaen og er samtidig blandt de sidste 16 i Champions League og Copa del Rey.

Fernandez’ spilletilladelse når ikke at blive klar til dagens opgør mod Levante, men får mulighed for at få debut d. 10 januar mod netop Celta Vigo.

INGEN KOMMENTARER